16. februar 2005

Referat af 1. Halvårsmøde 2005 og generalforsamling
den 31. januar 2005 kl. 15-18 i Fægtesalen Frederiksholms Kanal 26

Halvårsmødet var indkaldt den 4. januar 2005 med følgende

Dagsorden

1. Snak ved bordene.
2. Kontorchef Torben Christoffersen orienterer om, hvad der er sket i ministeriet det sidste halve år, samt om, hvad der kan forventes at ske i den nærmeste fremtid. Specielt om gymnasiereformen.
3. Snak ved bordene.
4. Generalforsamling, jf. vedtægterne.
5. Snak ved bordene.

I mødet deltog følgende medlemmer: Anne Birgitte Dittmer, Annelise Johnsen, Arne Andreasen, Birgit Kure, Birgitte Krogsdam, Edith Kjærsgaard, Ellen Hansen, Erik Aggergaard, Erik Byrnard, Esther Kjær Hansen, Gorm Larsen, Gunvor Kiil, Hanne Baumann, Henning Kraiberg Knudsen, Iben Aage, Inga Roepstorff, Inge Lading Jensen, Jens Bang Nielsen, Jens Pehrson, Jette Petersen,Jonna Stjerne Jensen, Jørgen Rendsvig, Karen Plessing, Kate Rasmussen, Kirsten H. Petersen, Martin Bülow, Michael Ørnø, Niels Jørgen Nordbøge, Ole Hetland, Per Bitz Johansen, Sonja Lundqvist, Sten Grambye, Stig Andersen og Svend Otto Bruun.

Ad dagsordenens pkt. 2. Kontorchef Torben Christoffersens orientering
Formanden bød velkommen og Niels Jørgen Nordbøge blev valgt til ordstyrer for den forventede debat efter indlægget. Derefter fik Torben Christoffersen (TC) ordet.

TC nævnte nogle af de større opgaver i UVM i efteråret 2004 – foråret 2005:
Kommunalreformen – PISA-undersøgelsen og folkeskolen – Reformen af de gymnasiale uddannelser – Vejledningsreformen –– Revision af prøve- og eksamenssystemet - Realkompetence – Lærer- og pædagoguddannelserne – Tilsyn med uddannelserne og institutionerne.

Under Revision af prøve- og eksamenssystemet omtalte TC arbejdet med den nye karakterskala. Arbejdet er nødvendiggjort, fordi det bl.a. er næsten umuligt at oversætte 13-skalaen til andre landes uddannelsessystemer, og fordi 13-skalaen bruges meget uens i de forskellige dele af det danske uddannelsessystem. I det seneste udkast arbejder man med negative karakterer. Det forekommer noget betænkeligt at have negative karakterer. Det er et kors for tanken at tale om, at nogen kan mindre end ingenting.

Kommunalreformen
har haft følgende proces: Strukturkommissionen afgav forslag, som dannede grundlag for Regeringens forhandlinger med partierne. I juni 2004 fik vi så aftalen om strukturen og i september udmøntningsplanen. Herefter kunne lovgivningsprocessen starte og herunder drøftelserne om byrdefordelingen. Kommunalreformen skal være klar 2007. Dvs. at i forventning om færdiggørelse af lovarbejdet i juni 2005 har man så resten af året og det følgende år til at udarbejde de nødvendige nye bekendt- gørelser og de mange ændringer af de eksisterende bekendtgørelser.

På UVM’s område er der tale om 48 lovforslag – heraf 4 samlelovforslag. Høringen har fundet sted i perioden fra 1. december til 7. januar. Forslagene var rede til fremsættelse 26. januar 2005, men er nu udsat til efter valget. Planen er, at lovene vedtages og stadfæstes inden sommerferien, og at bekendtgørelserne er klar inden nytår 2005/2006.

Kommunalreformen har følgende betydning for uddannelsesområdet:
De almene gymnasier og hf-kurserne – VUC’erne – Specialundervisning – Social- og sundhedsuddannelserne – Sygeplejerske- og radiograf- uddannelserne – Amtscentre for undervisningsmidler og – Folkeoplysning. Institutioner og uddannelser skal overføres fra amtsligt regi til statsligt regi eller selveje eller kommunalt regi. 250 institutioner og 14.000 årsværk overføres til staten.

De uddannelsesinstitutioner, som nu er amtslige – gymnasier og VUC’er – skal overgå til selveje, men først efter en fase, hvor de er statslige med midlertidige bestyrelser og uden en egentlig taxameterstyring. Den vidtgående specialundervisning og specialundervisning for voksne overgår fra amtsregi til (primær)kommunalt.

Arbejdet har i UVM følgende forankring: Der er nedsat en strukturstyre- gruppe i samarbejde mellem Departement, Institutionsstyrelse og Uddan- nelsesstyrelse. I Uddannelsesstyrelsen er der oprettet en følgegruppe på tværs af områderne, og i Institutionsstyrelsen er der oprettet et Center for Strukturreform.

Danske PISA-resultater
Har været meget omtalt i pressen. Der har været afholdt 2 prøver – i 2000 og i 2003. Resultaterne er stort set ens.

Fag
Vurdering Resultatscore    
    Højst mulig DK 2000 DK 2003
Matematik
 nogenlunde 550 517 517
Læsning
 lidt lavt 550 497 492
Naturfag
 meget lavt 550 481 475

 

Når DK er rykket ned i rækkefølgen i 2003 skyldes det bl.a., at flere lande har deltaget i undersøgelsen, og under forudsætning af jævn fordeling af scoreresultaterne vil den større deltagermængde føre til, at flere lande er bedre end vi, men også at flere er dårligere.

Regeringen har planlagt følgende initiativer med henblik på forbedring af danske elevers resultater:

- Fire ændringer af folkeskoleloven:

1) Obligatorisk sprogscreening af alle børn ved skolestart
2) Skolerne skal evaluere i forhold til bindende trin- og slutmål
3) Skolerne skal som led i evalueringen bruge obligatoriske tests, som udsendes af UVM
4) Skriftlig tilbagemelding til forældrene

- Værktøjskasse med evalueringsredskaber til brug for den daglige undervisning

- National plan for læsning.

Reform af de gymnasiale uddannelser
Lovkomplekset ( lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)) er udstedt som lov nr. 95 – 97 den 18. februar 2004.

I tilknytning til de nye love er der udstedt eller forestår der nu udarbejdelse af
- uddannelsesbekendtgørelser med bl.a. fagrække og timetal
- læreplaner for de enkelte fag og niveauer
- eksamensbekendtgørelse (efter valget)
- optagelsesbekendtgørelse
- meritbekendtgørelse (efter valget) og
- GSK-bekendtgørelse (om gymnasiale suppleringskursus)

Reformen har virkning fra 1. august 2005.

Man har sigtet mod et samlet gymnasialt system med

- fælles formålsbestemmelser
- fælles fagligt indgangsniveau
- fælles vilkår for adgang til videregående uddannelser
- fælles struktur for de 3-årige uddannelser, og
- klare profiler for de enkelte uddannelser.

Hf-uddannelsen er toårig, de tre andre er treårige. Det forudsattes tidligere, at adgang til hf skete efter 10. klasse, men dette krav er nu bortfaldet. Der regnes dog stadig med et 10. uddannelsesår af en eller anden slags. Der er adgang til de treårige uddannelser direkte fra 9. klasse, mens man som hidtil først kan komme på hf tidligst ét år efter afsluttet 9. klasse. De treårige uddannelser er sammensat af et halvårligt grundforløb og et to og et halvårligt studieretningsforløb. For så vidt angår stx omfatter grundforløbet 11 fag, medens grundforløbet for htx omfatter 4 fag. Denne forskel er selvsagt en betydelig udfordring i relation til det politiske krav om muligheden for omstigning. Grundforløbet til stx omfatter fagene: almen studieforberedelse – dansk – engelsk – 2. fremmedsprog – historie – samfundsfag – naturvid. fag – naturvid. grundfag – matematik – kunst – idræt. Grundforløbet til htx omfatter: studieområde – dansk – engelsk – matematik.

Studieretningsforløbet er eksempelvis sammensat således:

Stx: almen studieforberedelse – 2 – 3 studieretningsfag – obligatoriske fag – valgfag.
Htx: studieområdet – 2 – 3 studieretningsfag – obligatoriske fag – valgfag.

Studieretningsfagene er særlige pakker af fag, der støtter hinanden.

Et eksempel:

1. år Kemi C, biologi C
2. år Mat. B, Kemi B, fysik B
3. år Mat. A

Styringsprincipperne er ændrede, således at vi fra regelstyring og indholdsstyring er gået til målstyring/outputstyring.

Fra Til
Undervisningens indhold Mål for læreprocessen
Pensum: sidetal og antal opgaver
 Viden - færdigheder – kompetence
Faste lærertimetal til de enkelte fag Elevers uddannelsestid
Eksamen: kontrol af pensumkunnen Beherske viden – færdigheder – kompetence
Forbud mod off.gør. af karakterer (som vi har haft indtil for ganske nylig) Åbenhed og gennemsigtighed
Central fastlæggelse af alle detaljer Lokal kvalitetssikring og resultatvurdering
Mødepligt Deltagelses- og aktivitetspligt
Arbejdsform: Klasseundervisning Varierede og måltilpassede arbejdsformer
Den privatpraktiserende lærer Lærerteam – lærersamarbejde
Metodefrihed Fælles ansvar
Ledelse: Administration Ledelse: strategisk - skoleudvikling

 

Debat
Spørgsmål 1.
Niels Jørgen Nordbøge: Dansk Industri har klaget over, at der slet ikke er studieområder nok inden for naturfag: Svaret var, at den samlede mængde af studieretninger inden for naturfag kommer til at afhænge af antallet af tilmeldinger. Udbuddet er ikke afgørende for, hvor mange hold der oprettes.

Spørgsmål 2
Gorm Larsen: Det ønskedes bekræftet, at det er i 2005, man starter. Svaret var bekræftende. Der er sat 78 mio. kr. af til lærernes videreuddannelse i finansåret 2005.

Spørgsmål 3
Jørgen Rendsvig: Bliver alle studieretninger søgt? Svaret var, at det først vil vise sig, når vi kender ansøgernes valg. Men man sætter sin lid til, at det nye vejledningssystem vil medvirke til, at de gymnasiale uddannelser fremstår mere ligeværdigt.

Spørgsmå 4
Arne Andreasen: Hvad sker der, hvis for få elever søger et fag? Svaret var, at skolen nok vil henvise vedkommende til et nærliggende fag. Bekendtgørelse siger udtrykkeligt, at elever ikke har krav på oprettelse af bestemte fag.

Spørgsmål 5
Sonja Lundqvist: Har man i PISA-undersøgelsen taget hensyn til, at danske elever ofte begynder senere i skolen end andre landes elever?
Svaret var, at den internationale sammenligning ikke tager højde for dette, men selv om man måler på danske elever, der er et år ældre,ligger Danmark stadig langt nede på ranglisterne.

Spørgsmål 6
Sonja Lundqvist: Ad kommunalreformen. Spørgeren er blevet opmærk- som på, at man ikke ved, hvordan man skal få arbejdsopgaver eller fysisk plads til at ansætte de ca. 100.000, der skal overgå til staten. Svaret var, at der fx på gymnasieområdet ikke skal flyttes arbejdspladser til statsadministrationen i nævneværdigt omfang. Lærerne og det administrative personale forbliver ude på institutionerne.

Ordstyreren takkede Torben Christoffersen for indlægget og overrakte indlægsholderen en vingave, idet han bemærkede, at det var et led i en ny praksis. Hidtil havde vi ikke ment at have råd til at give interne indlægs- holdere noget for deres ulejlighed, men vi fandt nu, at vi måtte skifte praksis, så også interne indlægsholdere for fremtiden får noget for deres ulejlighed.

Ad. pkt. 4.
Generalforsamlingen afholdtes efter vedtægterne med følgende

Dagsorden

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning.
3. Valg af bestyrelse og suppleanter.
4. Indkomne forslag, jf. nedenfor
5. Eventuelt.
.

Ad pkt. Valg af dirigent
Gorm Larsen valgtes til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt med lovligt varsel etc.

Ad pkt. 2 Formandens beretning
Formanden informerede om, at vi var 75 medlemmer i øjeblikket, at 15 gerne ville informeres om virksomheden, og at bestyrelsen havde haft 4 møder,. Vi havde arrangeret 2 udflugter: Et besøg i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og en byvandring i Guldalderens København. Desuden har vi haft de 2 faste halvårsmøder

Ad pkt. 3 Valg af bestyrelse og suppleanter
Bestyrelsmedlemmerne Sonja Lundqvist, Michael Ørnø og Rolf Magelund er på valg. Sonja og Michael er villige til at fortsætte i bestyrelsen, mens Rolf gerne vil holde op med bestyrelsesarbejdet. Martin Bülow er villig til at stille op til valg som bestyrelsesmedlem.

Sonja, Michael og Martin valgtes til bestyrelsen.

Suppleanterne Martin Bülow og Jens Bang-Nielsen er ligeledes på valg. Da Martin var blevet valgt som medlem af bestyrelsen, skulle der vælges en ny suppleant i stedet for ham. Per Bitz Johansen havde erklæret sig villig til at blive stillet op til valg som suppleant til bestyrelsen. Jens er villig til at fortsætte som suppleant i bestyrelsen.

Per og Jens valgtes som suppleanter.

Ad. pkt. 4 Indkomne forslag


1) det foreslås, at vi alle hver for sig skriver et lille stykke om, hvor og hvornår vi har været i UVM. Desuden leverer man et billede af sig selv. Disse to ting kan blive sat ind på vor hjemmeside. Så kan man slå det op og derved have bedre tjek på, hvem der er hvem. Hvis det ønskes kan disse to ting blive sat ind på medlemslisten, så det kun er medlemmerne, der kan se det. Måske kan vi få fat på de billeder, der er på intranettet af de endnu arbejdende. Men det skal både de pågældende og ministeriet være indforståede med. De øvrige må så indlevere et billede af sig selv. Ole Hetland er indforstået med at sætte det ind på hjemmesiden, efter at bestyrelsen har sendt materialet til ham.


2) Der har også været forslag fra medlemmer om bekræftelse af tilmeldingen til arrangementerne. Her er bestyrelsen nået frem til at beslutte følgende: Hver indkaldelse/invitation til et arrangement, hvis gennemførelse er usikker, f.eks. på grund af et bestemt minimumsdeltagertal, afsluttes med en bemærkning om, at tilmelding er bindende, og at der ikke bliver givet yderligere meddelelse, hvis arrangementet gennemføres. Kun i tilfælde af aflysning vil der blive givet yderligere meddelelse.


3) Desuden skal oplyses, at bestyrelsen har besluttet, at ægtefæller og andre ledsagere kan tilmelde sig ind-imellem-arrangementerne, dog først efter en frist, hvor medlemmerne (herunder de, der bliver orienterede) har haft mulighed for at melde sig til. Det er besluttet, fordi det flere gange har vist sig vanskeligt at få tilstrækkeligt mange til at melde sig til, og nogle gange bliver det for dyrt for den enkelte, hvis der ikke er tilstækkeligt mange deltagere. Bestyrelsen mener ikke, at denne ordning kræver ændring af vedtægterne

Forslag 1 blev vedtaget, idet det dog understregedes, at deltagelse var frivillig.

Orientering om bestyrelsens beslutning nr 2. var ikke blevet udsendt i forvejen, men formanden læste beslutningen op. Generalforsamlingen tilsluttede sig derefter denne beslutning og beslutning nr. 3.

Ad pkt 5. Eventuelt


1) Formanden orienterede om bestyrelsens beslutning om også at give internt ansatte en flaskegave for deres ulejlighed, hvis de fremkommer med indlæg på SeniorGruppens møder.


2) Formanden orienterede om oprettelse af Personaleforeningen i Undervisningsministeriet, om eventuel mulighed for at opnå tilskud fra ministeriet, hvis vi tilslutter os denne forening og om, at bestyrelsen har besluttet at vente og se, hvad Personaleforeningen bliver til.


3) Formanden opfordrede deltagerne til at tilmelde sig, hvis de var interesserede i fællesspisning.


4) Afslutningsvis takkede formanden for Rolfs gode arbejde i bestyrelsen.

Dirigenten erklærede herefter dagsordenen for udtømt og nedlagde sit hverv. Formanden hævede derefter generalforsamlingen kl. 18.

København, den
Som referent Som formand

Michael Ørnø Sonja Lundqvist