Møde i Undervisningsministeriets SeniorGruppe den 31. januar 2011
1. halvårsmøde 2011 blev afholdt efter følgende Program:
1. 15.30 - 16.00: Snak ved bordene
2. 16.00 - 17.00: Departementschef Sophus Garfiel fortæller om, hvad der er sket i det sidste halve år, og i muligt omfang om, hvad der forventes at ske i det næste halve år, samt om det, som departementschefen især beskæftiger sig med.
3. 17.00 - 17.30: Snak ved bordene
4. 17.30 - 18-00: Generalforsamling, jf. vedtægterne
5. 18.00 - 18.30: Snak ved bordene.
Ad 4: Referat fra generalforsamling 2011
Generalforsamlingen blev afholdt efter følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Valg af bestyrelsesmedlemmer og -suppleanter
4. Indkomne forslag
5. Eventuelt
Ad 1. Valg af dirigent
Gorm Larsen blev valgt.
Ad 2. Formandens beretning
Vi har haft følgende møder og arrangementer i 2010:
Halvårsmøder
1. halvårsmøde mandag 25.01. 2010. Ved dette møde var der et indlæg af kommunikationschef Louise Seest, som fortalte om ministeriets kommunikationspolitik.
Ved samme møde afholdtes generalforsamling. Her skete genvalg af Edith Kjærsgaard og nyvalg af Birthe Hartmann som bestyrelsesmedlemmer samt genvalg af Finn Ovesen og Kirsten Andresen som bestyrelsessuppleanter.
2. halvårsmøde mandag 12.06. 2010. Ved dette møde var der et indlæg af kontorchef Ann Lisbeth Ingerslev, Koncernstyringskontoret i Økonomi- og Koncernstyringsafdelingen, som fortalte generelt om ministeriets styringskoncept som f.eks. arbejdsprogram og resultataftaler.
Endvidere fortalte økonomi- og ressourcechef Jesper Rasmussen, Københavns Erhvervsakademi, KEA, om etableringen af KEA ud fra henholdsvis et styringsmæssigt perspektiv og som en ny institutionstype med forpligtelse til at udvikle vækstlag.
Bestyrelsesmøder
Der er afholdt to bestyrelsesmøder, primo februar og ultimo november.
Ved bestyrelsesmøderne foregår i almindelighed planlægning af de orienterende indlæg af folk fra Uvm.s ledelse (begge halvårsmøder) og af tidligere eller nuværende notabler (fortrinsvis 2. halvårsmøde) og arrangementerne - som regel et om foråret og et om efteråret.
Arrangementer
Vi har haft to arrangementer i år, nemlig
08.04. 10: Udflugt til Planetariet med foredrag af astrofysiker Michael Linden-Vørnle, der handlede om stjerner og planeter samt den seneste udvikling i rumforskningen. Med efterfølgende spisning i Restaurant Cassiopeia.
06.10.10: Udflugt til Frederiksholms Kanal med foredrag af historikeren Flemming Jerk, der fortalte historien bag bygningerne langs Frederiksholms Kanal. Der var efterfølgende spisning i Fægtesalen.
I udflugten til Planetariet deltog godt 20 medlemmer og ægtefæller og i udflugten til Frederiksholms Kanal 26 medlemmer og ægtefæller.
Ad 3: Valg af bestyrelsesmedlemmer og -suppleanter
Følgende medlemmer var på valg:
Sonja Lundqvist. Bestyrelsen indstillede til genvalg.
Michael Hall. Bestyrelsen indstillede til genvalg.
Michael Ørnø, ønsker ikke genvalg. Bestyrelsen indstillede Martin Bülow.
Birthe Hartmann, der f.t. er medlem af bestyrelsen, har ønsket at blive suppleant i stedet. Bestyrelsen indstillede Dorthea Clausen som medlem i stedet for Birthe Hartmann.
Følgende suppleanter var på valg:
Finn Ovesen. Bestyrelsen indstillede til genvalg.
Kirsten Andresen er valgt for det arbejdende folk og kan ikke fortsætte, da hun er blevet pensionist. Bestyrelsen indstillede Birthe Hartmann.
Generalforsamlingen tilsluttede sig bestyrelsens indstillinger.
Ad 4: Indkomne forslag
Intet
Ad 5: Eventuelt
Ole Trønning takkede bestyrelsen for dens indsats og foreslog Dorthe Olesen fra UNI-C som oplægsholder ved et kommende møde.
Edith Kjærsgaard opfordrede medlemmerne til at fremsende forslag til arrangementer til bestyrelsen.
Referent: Dorthea Clausen
________________________________________________________________________________
Billeder fra dagen:

Dep.chef Sophus Garfiel taler til seniorerne

Dep.chef Sophus Garfiel taler til seniorerne

Sophus Garfiel får overrakt vingave af Sonja Lundqvist

Birgitte Krogsdam, Ida Dybdal og Ole H. Trønning

Dorthea Clausen, Martin Bülow, Henrik Friediger og Finn Ovesen

Karen Plessing, Mette Beyer Paulsen og Kirsten Hove

Edith Kjærsgaard og Birte Kjær Jensen
Foto: Michael Hall