SeniorGruppens  møde mandag den 2. juni 2003 kl. 15 - ca. 18.
Mødestedet er kantinen på H.C. Andersens Boulevard 43, 5. sal (elevator).


Dagsorden:


1) 15.00 - 15.30: Snak ved bordene.
2) 15.30 - 16.00: Styrelseschef Uffe Toudal Pedersen, Uddannelsesstyrelsen,
præsenterer sig selv og fortæller om ministeriet i almindelighed og Uddannelsesstyrelsen
i særdeleshed, både om, hvad der er sket det sidste halve år, og i muligt
omfang hvad han forventer vil ske det næste halve år.
3) 16.00 - 16.30: Snak ved bordene
4) 16.30 - 17.00: Finn Arvid Olsson, der har været i ministeriet i en årrække,
og som nu er direktør på Erhvervsskolen Hamlet i Hillerød og Helsingør, fortæller
om, hvordan livet går på en erhvervsskole, herunder om forskellen mellem
at være i ministeriet og være på en erhvervsskole. 
5) 17.00 - 17.15: Snak ved bordene.
6) 17.15 - 17.30: Drøftelse af SeniorGruppens fremtidige ind-i-mellem-aktiviteter,
jf. nedenfor, samt eventuelt.
7) 17.30 - 18.00: Snak ved bordene.

Herefter går de af os, der har tid og lyst, ud og spiser et passende sted.

For så vidt angår pkt. 6. Drøftelse af SeniorGruppens fremtidige ind-i-mellem-aktiviteter,
vil vi gerne høre jeres synspunkter, for så vidt angår de møder, der ligger
ind i mellem de faste møder i januar og juni, om hvilke dage og tidspunkter
de helst skal ligge på. I de tilfælde, hvor vi skal besøge en skole i funktion,
bliver det jo nødt til at være i løbet af skoledagen, men hvis der er tale
om et museumsbesøg eller lignende, kan besøget jo planlægges til et hvilket
som helst tidspunkt. Vi vil således gerne vide, om I foretrækker arbejdsdage
eller lørdage eller søndage. Og om I på arbejdsdage foretrækker besøg helt
uden for arbejdstiden eller både i og uden for arbejdstiden.

I må meget gerne meddele dette skriftligt på forhånd, således at også de,
der ikke har mulighed for at komme til selve mødet, kan få mulighed for at
give deres besyv med.

Af hensyn til indkøb af diverse tørre samt våde varer, bedes I venligst senest
mandag den 26. maj meddele undertegnede, om I regner med at komme til mødet.

Hvis I kan se på e-mail-listen, at der er sendt e-mails til nogen, der ikke
mere er i ministeriet, bedes I venligst fortælle mig det - samt om muligt
meddele mig den nye adresse. Så skal jeg enten e-maile til den nye adresse
- eller sende brevet med posten.

Hvis I bliver opmærksomme på nogen, der fylder 55 år, og som i øvrigt hører
til målgruppen, bedes I venligst fortælle mig det. Så vil jeg sætte mig i
forbindelse med vedkommende.

Og der er nu kommet billeder på hjemmesiden af vores besøg på Københavns
Universitet.


Mange venlige hilsener

På SeniorGruppens vegne

Sonja Lundqvist