SeniorGruppen
v/ formand Sonja Lundqvist
Vagtelvej 29, 4., 2000 Frb.
Tlf. 3834 4311 og mobil 2244 6118
E-mail: Sonja.Lundqvist@sol.dk

17. september 2008

Kære alle i SeniorGruppen

 

Herved vil vi gerne invitere jer til et arrangement, hvor vi besøger det nye skuespilhus på Kvæsthusbroen for enden af Skt. Annæ Plads (Skt. Annæ Plads 36) og får en rundvisning. Udflugten finder sted onsdag den 5. november 2008 kl. 15.15.

Rundvisningen tager ca. 1 1/4 time og koster 2.500 kr. Der kan højst være 30 personer pr. rundvisning. Dvs, at det koster 85 kr. pr. næse, hvis der er 30 tilmeldte. Vi synes, at vi minimum skal være 20 personer. I så fald er prisen 125 kr. pr. næse. Ægtefæller kan som sædvanlig komme med efter det normale system. Hvis I kun vil med, hvis ægtefællen også kan komme med, bedes I anføre det.

Selve rundvisningen starter kl. 15.30 og slutter ca. kl. 16.45, men vi vil altså gerne have, at I kommer lidt før, så I dels kan nå at betale og dels, at vi kan begynde til tiden.

 

Bus linie 29 og 65 E går lige til døren!

 

Linie 29 går over Rådhuspladsen, og linie 65 E går over Hovedbanegården.


Desuden vil vi gerne høre, om vi skal arrangere noget spisning efter rundvisningen. Hvis der er tilstrækkelig mange (ikke nødvendigvis alle), der er interesseret i det, vil vi prøve at arrangere det.

 

Vi har foreløbig sat os på 20 pladser i Restaurant Ophelia, der er en del af skuespilhuset. Der er udsigt lige ud til havneløbet og til Operahuset på den anden side af vandet.

 

Der er kun en valgmulighed på denne tid af dagen, og det er en 3 retters menu (med forskellige valgmuligheder inden for menuen). Den koster 229 kr., og det er faktisk billigt. Jeg har været hele Nyhavn igennem samt ved andre nærtliggende restauranter, og de er alle betydeligt dyrere. De andre steder kan man så få nogle billigere retter, men en hoveret koster alene det, som 3 retter koster i skuespilhuset. Dertil kommer evt. vin til nogenlunde rimelige priser. Man kan få vinen glasvis eller flaskevis. Man kan også få dansk vand og lignende og sikkert også øl.


I bedes give besked senest torsdag den 25. september, om I vil med. Hvis I først kan give besked senere, kan I forhøre jer, om der er nogen ledige pladser. Det er især restaurationen, der skal have snarlig besked, men tingene hænger jo sammen, så vi beder jer om at svare snarest.

Mange gode hilsener


Sonja