Til pensionisterne i Seniorgruppen
i Undervisningsministeriet


7. maj 2002

Møde i Seniorgruppen mandag den 10. juni 2002 kl. 15

Kære pensionister fra Undervisningsministeriet!

I Undervisningsministeriet har vi nedsat en Seniorgruppe, der består af
nuværende og tidligere i Undervisningsministeriet ansatte AC-fuldmægtige,
specialkonsulenter og chefkonsulenter over 55 år. Formålet med gruppen er
at mødes med gamle kolleger og høre nyt fra staden!

Vi har foreløbig bestemt, at vi vil mødes to gange om året, nemlig
1) den sidste mandag i januar og
2) den 2. mandag i juni.

Det vil sige, at første gang, vi mødes, bliver

                      mandag den 10. juni 2002 kl. 15
            i kantinen på H.C. Andersens Boulevard 43, 5. sal.
                             Der er elevator.

Næste gang bliver mandag den 27. januar 2003. Det næste møde må
nødvendigvis rykkes lidt, da det er 2. pinsedag den 2. mandag i juni 2003.
Det bliver derfor i stedet den 2. juni 2003.

Traktementet vil blive kaffe, te og blødt brød samt øl, vin og vand. Man
skal erlægge et til udgifterne til traktementet svarende beløb. Hvis der er
stemning for det, kan vi jo gå ud og spise bagefter - et eller andet sted!

Der er blevet nedsat en bestyrelse, der består af Sonja Lundqvist, Michael
Ørnø og Rolf Magelund. På det første møde vil de fremmødte blive spurgt, om
der er flere, der gerne vil deltage i bestyrelsesarbejdet. Om ikke andet
som suppleanter.

I er hermed inviteret til møderne, og I bedes venligst meddele senest
torsdag den 6. juni, om I ønsker at være medlemmer af gruppen, og om I
forventer at komme til det første møde.

Da dette brev bliver sendt ud af sekretariatskontoret, og vi derfor ikke
kender modtagernes navne og adresser, bedes I også meddele, hvad I hedder,
hvilken adresse I har samt telefonnummer og evt. e-mail-adresse, til brug
for senere udsendelser.

Dette bedes alt sammen meddelt undertegnede.

Undertegnede har indtil den 30. juni mail-adressen: solun1@uvm.dk og
telefonnummer 3392 5749.

Samtidig og derefter har jeg to private mail-adresser. Den første vil jeg
kunne læse hvor som helst, og det er derfor bedst, I bruger den. Det er
Sonja.Lundqvist@sol.dk . Den anden er solun@tiscali.dk , som jeg formentlig
kun kan læse på min hjemlige computer. Jeg vil sørge for at læse min mail
jævnligt.

Min private adresse er Vagtelvej 29, 4., 2000 Frederiksberg. Min post
bliver eftersendt i sommerferien, som varer til det sene efterår i år!

Mine private telefonnumre er 3834 4311 - og mobil 2244 6118. På det sidste
nummer træffes jeg bedst i sommerhalvåret efter den 30. juni 2002.


Mange venlige hilsener
- og på gensyn til forhåbentlig en hel bunke af jer!


Sonja Lundqvist
fuldmægtig
Direkte tlf. 3392 5749
E-mail: Sonja.Lundqvist@uvm.dk