Dato: 9. juni 2008
Referat af 2. halvårsmøde 2008 mandag d. 9. juni i Fægtesalen, Frederiksholms Kanal 26
Halvårsmødet afholdtes med følgende
Dagsorden
• 15.00 – 15.30: Snak ved bordene
• 15.30 – 16.30:Tidligere undervisningsminister m.m.m.Knud Heinesen vil fortælle omsin tid som undervisningsminister samt om sit virke andre steder
• 16.30 – 17.00: Snak ved bordene
• 17.00 – 18.00: Afdelingschef Jens Strunge Bonde orienterer om, hvad der er sket det sidste halve år og i muligt omfang, hvad der forventes at ske i det næste halve år i Undervisningsministeriet, specielt for så vidt angår hans eget område: De videregående uddannelser
I mødet deltog 30 medlemmer.
Ad dagsordenens pkt. 2: Tidligere undervisningsminister m.m.m. Knud Heinesen vil fortælle om sin tid som undervisningsminister samt om sit virke andre steder
Knud Heinesen var undervisningsminister i regeringen Krag III (11. okt. 1971 – 5. okt. 1972) og i regeringen Anker Jørgensen I i tiden 5. okt 1972 – 27. sept. 1973, da han selv blev budgetminister og Ritt Bjerregaard overtog undervisningsministeriet.
Da han blev undervisningsminister fik han sin første introduktion til ministeriet af ministerchaufføren, og den gik glat. Den anden introduktion var mere bøvlet; den daværende departementschef udtalte, at han ikke mere kunne følge med i de pædagogiske strømninger, så alle var bedst tjent med, at sager med pædagogisk indhold gik uden om departementschefens bord; dette tog Knud Heinesen til efterretning, men til gengæld forlangte han så, at der i ministerreferaterne deltog medarbejdere med styr på pædagogikken.
På det tidspunkt var Danmark det land, der havde den korteste undervis- ningspligt, og en ting, der stod for, var udvidelsen af undervisnings- pligten. Men Heinesen ønskede tillige en reform af folkeskoleloven.
Danmarks LærerForening (DLF) var ikke enig: uden tilførsel af ressurser kunne der ikke gennemføres en reform.
Folkeskolereformen
1) Det, som Heinesen især så på, var folkeskolens formål . Formålspara-graffen skulle være samfundets trosbekendelse til et fælles værdigrundlag.
Borgbjergs formålsparagraf var meget enkel citeret efter Folkeskoleloven, lov nr. 160 af 18. maj 1937 § 1, 2. stk:
”Folkeskolens formål er at fremme og udvikle børnenes anlæg og evner, at styrke deres karakter og give dem nyttige kundskaber.”
Denne formulering var gået videre i bekendtgørelse nr. 220 af 18. juni 1958 og var den gældende formulering. Der havde i 1941 været et forslag til ændret formålsbestemmelse, hvor man havde lagt vægt på det opdragende og karakterdannende og følelse for fællesskabet. Men det blev ikke gennemført.
Heinesen arbejdede med et meget vidt formålsbegreb: Foruden det faglige : tilegnelse af viden og kundskaber, færdigheder og arbejdsmetoder og det udviklingsfremmende : udvikling i tillid til sig selv og det omgivende samfund ønskede han et afsnit om 'medleven og åndsfrihed', samt 'at bygge på demokrati og medbestemmelse'.I Undervisningsvejledning for folkeskolen, eller Den blå betænkning var der følgende forslag: 'Formålet er at udvikle harmoniske, lykkelige og gode mennesker'.
Der er idag megen fokus på faglighed. Og det gik Heinesen også ind for; udsagnet om, at overvejelserne i 70'erne så bort fra kravet om, at eleverne skal lære noget, er en myte.
Lov nr. 313 af 26. juni 1975 har følgende formålsbestemmelse:
”§ 2, Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2 Folkeskolen må i hele sit arbejde søge at skabe sådanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen.
Stk. 3. Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati.”
• Mest kontroversielt var forslaget om ophævelse af den afsluttende eksamen . Det bagvedliggende synspunkt var, at folkeskolen ikke skulle bidrage til sortering. Ved en høring af erhvervsorganisatio- nerne, udtalte de, at erhvervslivet ikke havde brug for en afsluttende eksamen.
Heinesen var åben for, at det skulle være muligt at give en undgdoms- uddannelse efter afslutning af skolegangenl. Selvom han ikke gik ind for afsluttende eksamen efter folkeskolen, gik han ind for prøver og karaktergivning. Han fik god støtte af undervisningsdirektør Hans Jensen , undervisningsinspektør Per Iversen og daværende fuldmægtig Henrik Helsted . Han nævner et møde med en af de mere progressive kræfter, leder af Bernadotteskolen C.C. Kragh Müller , hvor han fik bistand af Hans Jensen og Per Iversen .
• Den progressive Universitetslov havde Forgængeren Helge Larsen stået for; Heinesen havde et stort arbejde med implikationen af loven; det var en sukces, at det gennemførtes, at studenterrepræsen- tanterne i ledelsesorganerne valgtes ved direkte valg og ikke af Studenterrådet. I den forbindelse havde han nært samarbejde med AC.s formand Jens Christiansen - i vide kredse kaldet Jens Langkniv . Et tæt samarbejde havde han med universitetsrektor Morten Lange , en af de udmærkede socialister, der går ind for socialismen, men ikke nødvendigvis på egen arbejdsplads – han kunne bruge udtryk som 'marxistisk knaldgas' om studenterenes argumentation.
MF Anders Samuelsens far, Samuelsen senior karateriserede udviklingen af regelsættet om universitetsloven således:
”Alt hvad fædrene har kæmpet, mødrene har grædt har den herre stille lempet så vi vandt vor ret.”
Den senere departementschef Brynskov og afdelingschef Goldschmidt var gode støtter i Heinesens arbejde.
Universitetsloven havde ikke været mulig efter katastrofevalget i 1973 og havde ikke været mulig siden.
Han har selv – som økonom – måttet læse megen marxistisk litteratur, men det har ikke for ham været anvendt som bidrag til forståelsen af nordisk litteratur.
Herefter afluttedes indlægget, og der blev åbnet for spørgsmål:
Spørgsmål 1:
Sonja Lundqvist : Hvordan ophæver man et forlig, som UllaTørnæs gjorde det ifm. folkeskolelovgivningen?
Svar :
Der er ingen faste regler; men jo kortere tid efter et forligs indgåelse, jo stærkere begrundelse.
Spørgsmål 2:
Ole H. Trønning: Du har været helt tæt på afgørelsernes centrum, og dit udtryk 'på afgrundens rand' er blevet legendarisk. Hvordan var det på den baggrund at være uden for regeringen?
Svar :
En af grundene var, at jeg gerne ville være formand for Folketinget. I øvrigt var det ikke mig, der sagde disse ord. Det, jeg sagde, var: ”Bertel Haarder har sagt, at vi er på afgrundens rand. Det er vi ikke endnu, men ---.”
Spørgsmål 3:
Sonja Lundqvist : Hvordan var det, at være direktør for Spies`?
Svar:
Jannie Spies og hendes bror vidste intet om økonomi. De forlod sig i for høj grad på Steffen Møller . Allerede 3 mdr. før tiltrædelsen var jeg klar over, at det var et galt valg; men jeg måtte gå på med krum hals.
Spørgsmål 4:
Inger Marie Dyrholm: Hvad skal det blive til med Grønland med hensyn til den voldsomme korruption, som ikke medregnes, når Danmark internationalt bedømmes for graden af korruption?
Svar:
Vi må sætte vor lid til, at Grønlands erhvervsliv udvikler sig ifm. olieudvindingen.
Der var ikke flere spørgsmål. Sonja Lundqvist takkede for indlægget og overrakte en vingave.
Ad dagsordenens pkt 4: Afdelingschef Jens Strunge Bonde orienterer om, hvad der er sket det sidste halve år og i muligt omfang, hvad der forventes at ske i det næste halve år i Undervisningsministeriet, specielt for så vidt angår hans eget område: De videregående uddannelser
Sonja Lundqvist bød velkommen.
Strunge præsenterede sig. Han er 40 år, har været i ministeriet i 13 år; han begyndte i DVU, senere kom han til JUS. Han har været chef i nogle år.
Han holdt et informativt indlæg om aktuelle strømninger i Undervisningsministeriet og i afdelingen for de Videregående Uddannelser. Jens Strunge Bonde er kort efter 2. halvårsmøde blevet udnævnt til afdelingschef i Departementet.
Mødet hævet kl. 18.15
Formand / Referent
Sonja Lundqvist / Michael Ørnø