Referat af 2. Halvårsmøde 2006 den 12. juni 2006 kl. 15-18 i Fægtesalen Frederiksholms Kanal 26
16. juni 2006
Revideret 30. oktober
Halvårsmødet var indkaldt den 18. maj 2006 med følgende:
Dagsorden
1. Snak ved bordene.
2. Uddannelsesdirektør Kim Mørch Jacobsen orienterer om, hvad der er sket det sidste halve år og i muligt omfang om, hvad der forventes at ske i det næste halve år i Undervisningsministeriet.
3. Snak ved bordene.
4. Tidligere undervisningsdirektør, nu forfatter Asger Baunsbak-Jensen holder foredrag ”Velkommen Østeuropa” om sine besøg i de østeuropæiske hovedstæder.
.
I mødet deltog 30 medlemmer .
Ad dagsordenens pkt. 2. Uddannelsesdirektør Kim Mørch Jacobsens indlæg kl. 15.30 – 16.30
Ellen Hansen blev valgt til ordstyrer for den forventede debat efter indlægget.
Kim Mørch Jacobsen redegjorde for, at han var begyndt som direktør for folkeoplysningsområdet, men da det blev slået sammen med folkeskoleområdet – og hans stilling således ændret – følte han sig meget tilskyndet til at søge stillingen. Han blev egentlig ansat i den udvidede stilling som direktør for begge områder af Margrethe Vestager, men ansættelsesbrevet blev underskrevet af Ulla Tørnæs.
Folkeskolen interesserer alle. Kim Mørch Jacobsen holdt et levende og informativt indlæg om folkeskolen og implementering af folkeskolelovgivningen.
Hans indlæg omhandlede
1) Undervisningsministeriets arbejde for at fremme læsefærdigheden.
2) Elevplaner, hvori der for hver elev fastslås, hvad undervisningen fremover skal sigte mod.
3) Elevplanen udarbejdes bl.a. p.grl.af løbende evaluering ved nationale tests.
4) Der er indført obligatoriske prøver ved slutningen af 9. klasse i bestemte fag.
5) Der udarbejdes kvalitetsrapport for kommunerne.
6) Skolestart ændres.
7) Udformning af 10. klasse.
Under den efterfølgende
Debat
som styredes af Ellen Hansen, blev der stillet spørgsmål, henholdsvis fremsat kommentarer af Svend Poulsen Hansen, Niels Hummeluhr, Arne Andreasen, Mette Beyer Paulsen og Finn Christensen.
(Referatet er ikke (endnu)gennemset af Kim Mørch Jacobsen. Hvis dette sker, vil vi udsende mere dybtgående referat af Kim Mørch Jacobsens indlæg og den efterfølgende debat.)
Da ordstyreren Ellen Hansen havde konstaterede, at spørgelysten var udtømt, overrakte hun med tak en vingave til Kim Mørch Jacobsen.
Ad dagsordenens pkt 3. Snak ved bordene
Formand Sonja gav ordet til Ellen Hansen, som oplyste, at der onsdag den 11. oktober er arrangeret en udflugt til en uddannelsesinstitution på Holmen, nemlig Arkitektskolen. Programmet er følgende:
15.00 – 15.30 Velkomst og kaffe
15.30 – 16.15 Orientering om Arkitektskolens uddannelser ved rektor Sven Felding
16.15 – 16.45 Rundvisning på Arkitektskolen
17.00 – 17.45 Orientering om de kunstneriske uddannelser ved kontorchef Charlotte Vilhelmsen, Kulturministeriet
17.45 – 18.00 Afslutning.
Derefter fik Per Bitz Johansen ordet for at orientere om, at ministeriets Personaleforening – PF – ved Lisbeth Iversen nu har sikret sig vedtægtsmæssig hjemmel til, at medlemmer af vor forening kan deltage i PF’s arrangementer med to begrænsninger: 1) Hvis PF betaler for sine medlemmers deltagelse, må medlemmer af SeniorGruppen selv betale, og 2) i tilfælde af begrænset deltagerantal, må SeniorGruppens medlemmer vige for medlemmer af PF. Formand Sonja takkede Ellen Hansen for ordstyrerhvervet under debatten efter Kim Mørch Jacobsens indlæg og bad Per Bitz Johansen være ordstyrer under debatten efter Asger Baunsbak-Jensens indlæg.
Ad. dagsordenens pkt. 4. Tidligere undervisningsdirektør, nu forfatter Asger Baunsbak-Jensens foredrag ”Velkommen Østeuropa” om sine besøg i de østeuropæiske hovedstæder.
Sonja Lundqvist bød så Asger Baunsbak-Jensen velkommen og gav ham ordet:
Asger Baunsbak-Jensen indledte med, at han og hans hustru igennem mange år havde interesseret sig for, hvad der blev af hovedstæderne i det Østeuropa, der havde være bag jerntæppet. Og han var selv blevet optaget af den ortodokse kirke. Ægteparret har været i Sofia (Bulgarien), Bratislava (Slovakiet) Zagreb (Kroatien), Bosnien –Herzegovina og Belgrad (Serbien).
Når de rejste i østlande, opslog de deres kvarter i hovedstaden, og her planlagdes så besøget i hovedstaden og landet.
De var i Kiev i Ukraine for 2 år siden. Der er kortere vej fra København til Kiev end til Paris. Kiev er for de ortodokse, hvad Rom er for katolikkerne (se dog nedenfor). Ukraine har indtil selvstændigheden efter Jerntæppets fald været indlemmet i Rusland fra Polens delinger i slutningen af 1700-tallet; i Ukraine hersker en enorm fattigdom.
Trods fattigdom er der ofret store summer på genopbygning af kirkerne, som for det meste var totalt ødelagt. Ukraine er måske det mest religiøse land. Præsident Kutzmann vandt folket ved at gøre en stor indsats for genopbygning af kirkerne. Det interessante ved Den ortodokse Kirke er, 1) at der ikke er et centralt overhoved, ikke en pave, men hvert land har sin kirke, og 2) der hersker ikke çølibat, men præsterne har hustru og familie.
Under deres ophold i Kiev havde de stor hjælp af den svenske ambassade – i mangel af en dansk, som dengang var nedlagt, men nu genoprettet. Den danske udenrigsminister har herved vist vort lands vilje til samarbejde med Ukraine.
Ukrainerne bruger deres få penge på klæder; det er vigtigt for dem at de er ordentligt klædt. Som et eksempel på fattigdommen nævnte Asger Baunsbak-Jensen, at han i hotellets gård havde set en kvinde i kørestol, som sad og tiggede. Han faldt i snak med hende, hun beherskede engelsk, for hun var faktisk stipendiat ved det engelsksprogede fakultet. Men hun var alligevel nødt til at tigge for at underholde familien. Han havde også haft en samtale med en ung musiker, der var lektor ved musikkonservatoriet i Kiev; denne lektor måtte for at få økonomien til at løbe rundt spille på gaden. De 5%, som bor i byerne har det måske nogenlunde, men de 95%, der bor på landet, har frygtelig nød.
De unge mennesker er ikke historieløse, som vi ser det her. Asger Baunsbak-Jensen havde været i samtale med en ung præst på 27 år. Da denne hørte, at Baunsbak var dansker, udbrød han: ”Så er du evangelisk-luthersk!”. Men historien betyder meget for et land, der har lidt så meget under 2. Verdenskrig. 40% af befolkningen omkom under krigen (nuværende folketal 47 mill.). Jødeforfølgelserne var ganske forfærdelige. Natten mellem den 22. og 23. september 1941 blev der skudt 33.000 jøder ved Dnjepr, og Ukraine havde 7 KZ-lejre, som vi ikke har hørt om. En kvindelig kunstner havde udført et maleri, der skildrede lidelserne under besættelsen. Alle figurer var fremstillet uden øjne. På spørgsmålet om grunden hertil, havde hun svaret: ”Øjnene er sjælens spejl. Og jeg kunne ikke fremstille øjne, der gav udtryk for så forfærdelige lidelser.”
I denne tid er det et aktuelt spørgsmål, hvor Europas grænse går. Asger Baunsbak-Jensen ser det som noget glædeligt, at Ukraine er vundet for Europa og ikke tabt for Asien. Præsident Ljusejenko har sin styrke i området vest for Djnepr, medens Kutzmann har sin styrke øst for Djnepr. Og der er ikke stærke demokratiske kræfter i det område. Men Ljusjenko er klar over magtforholdene. Han besøgte først Putin, så Bruxelles og først derefter USA. Baunsbak ser det som Europas vigtigste opgave at sikre, at Ukraine ikke må falde i armene på Rusland. I Balkan er der stærke demokratiske kræfter i gang for at komme ind i EU; vi bør understøtte disse kræfter og være mere observante over for dem end over for Tyrkiet.
Under den efterfølgende
Debat
som styredes af Per Bitz, blev der stillet følgende spørgsmål og fremsat følgende kommentarer.
Spørgsmål 1
Svend Poulsen Hansen: Var der kræfter udefra, der støttede den orange revolution?
Svar:
Der er delte opfattelser. Nogle peger på USA, andre på Europa. Mange unge danskere arbejder for den orange revolution.
Spørgsmål 2
Svend Poulsen-Hansen: henviste til en historisk kendt aftale om Den ukrainske Kirkes indkøb af et stort parti vin fra Cahors. Hvad brugte kirken vinen til?
Svar:
Baunsbak kunne ikke tænke sig anden forklaring end, at vinen var til brug for nadveren.
Spørgsmål 3
Finn Christensen: Er der tale om rekonstruktion af gamle kirkebygninger?
Svar:
Ja.
Spørgsmål 4
Finn Christensen: Er der nogen reel forskel på Ukraine og Rusland?
Svar:
Ukraine er først for godt 200 år siden kommet ind under Rusland. Før da hørte Ukraine til det polske-litauiske rige.
Spørgsmål 5
Erik Byrnard: Jeg forstår ikke helt den hjertevarme for at få Ukraine ind i det europæiske fællesskab. Jeg har erfaringer fra et andet tidligere øastland Rumænien, og det er mit indtryk, at østlandene ikke endnu er modne til et markedsøkonomisk fællesskab. Ting Ta’r Tid. Lad os dog give dem den tid, de har brug for.
Svar:
Er vel enig i, at ting tager tid. Men vi må passe på, at udviklingen ikke bliver overhalet indenom, f.eks. ved at dansk landbrug opkøber store landområder til svineproduktion.
Kommentar 6:
Erik Byrnard: Pensionisterne i Ukraine er ludfattige. Hvis de kommer ind i EU, så udhules deres midler.
Svar:
Det er der vel også råd for.
Spørgsmål 7, som var en kommentar:
Arne Andreasen: Er grænsen mellem vest og øst ikke tilfældig? Vi er nødt til at forholde os til spørgsmålet: skal grænsen mellem vest og øst ophæves eller skal øst inddrages i vest.
Spørgsmål 8:
Sten Grambye: I skolen lærte vi – i min tid – at Europa går til Uralbjergene. Siden fik vi Vest og Øst – med grænse i Jerntæppet. Hvor er vi nu?
Svar:
Ukraine har været i opposition mod Rusland. Ukraine har eget sprog.
Spørgsmål 9:
Sten Grambye: Jeg går helt ind for, at Ukraine skal i EU inden Tyrkiet. Hermed kan vi også værne os mod en fundamentalistisk kristen diskussion.
Svar:
Ukraine er et kristent område.
Spørgsmål 10:
Hummeluhr: Hvis vi som udgangspunkt ser på, at USA har spillet fallit i sin mellemøstpolitik ved støtte af Israel og nu med Irak-krigen, så må EU have Tyrkiet med, hvis Europa skal spille nogen rolle i Mellemøsten.
Svar:
Baunsbak var enig i, at vi skal have Tyrkiet med i EU, hvis vi skal lykkes i Mellemøsten.
Spørgsmål 11, som var en kommentar:
Mette Beyer Paulsen: EU’s udviklingsprogrammer bruges i Ukraine.
Spørgelysten var udtømt og tiden gået, så ordstyreren overrakte Baunsbak en vingave som tak for hans indlæg.
København, den 30. oktober 2006
Som formand: Sonja Lundqvist
Som referent: Michael Ørnø