Referat af 2. Halvårsmøde 2004


14. juni 2004 kl. 15.00 i Kantinen, H.C. Andersens Boulevard 43, 5. sal Mødet afholdtes med følgende Dagsorden:
1. Snak ved bordene
2. Styrelseschef Lars Mortensen, Institutionsstyrelsen, om ministeriet i almindelighed og Institutionsstyrelsen i særdeleshed, dels i det sidste halve år, dels om forventning til det kommende halve år
3. Snak ved bordene
4. Pensioneret kontorchef Ida Dybdal: Løst og fast om pensionisttilværelsen

Ad dagsordenens pkt. 2. Styrelseschef Lars Mortensen, Institutionsstyrelsen, om ministeriet i almindelighed og Institutionsstyrelsen i særdeleshed, dels i det sidste halve år, dels om forventning til det kommende halve år.

I. Det sidste halve år
Gennemførelsen af den nyere lovgivning har vist sig vanskelig. Og hvor lovgivningen kan gennemføres, er den meget arbejdskrævende.
Han nævnte lov om erhvervsrettede uddannelser (arbejdskrævende) og lovgivningen om Centre for Videregående Uddannelser (Sammen- lægning af lærerseminarier og pædagogseminarier byder på mange problemer).
Visse institutioner arbejder med at indføre betegnelsen University College som kvalitetsmærkning. Ingeniøruddannelsen er henlagt til universiteter (civilingeniører) og ingeniørhøjskoler (diplomingeniører), og det er naturligt, at man diskuterer, om der er forskel, og i bekræftende fald, hvad der er finest.

Institutionernes kvalitetsbedømmelse skal gå på særlige tiltag og ikke på uddannelserne, som formentlig er ens over hele landet. Der er oprettet en Pulje for videnscentre. Erhvervsakademier kan søge af puljen.

II. Fremtiden
I forbindelse med den forventede omlægning af den kommunale struktur må der forventes en gennemgribende ændring af Undervisningsministeriets lovgivning. Amterne har en rolle i så godt som alle uddannelseslove og institutionslove.
Når den kommunale struktur ligger fast, skal ministeriet optage spørgsmålet om henlæggelse af visse institutioner, der nu er amtskommunale, til stat eller region til afgørelse. Der er bl.a. tale om SoSu-uddannelserne og amtscentralerne for undervisningsmidler. Også den vidtgående specialundervisningsstilling må afgøres.
De største vanskeligheder må nok forventes i forbindelse med gymnasierne og hf-kurserne. Man skal ikke tro, at man har en egnet model i erhvervsskolerne.
Man kan ikke fremme kvalitet blot ved at give ekstra bevillinger. Kvalitetsfremme forudsætter styring i nært samarbejde mellem Uddannelsesstyrelsen og Institutionsstyrelsen.
Der opstår naturligvis også personalespørgsmål: Man regner med, at der i videste fald bliver tale om 600 årsværk, der bliver overflødige i amterne. Og så mange er der slet ikke plads til i Institutionsstyrelsen. Rolf Magelund, der fungerede som ordstyrer, takkede for et informativt indlæg og åbnede debatten i tilknytning til Lars Mortensens indlæg Der blev rejst spørgsmål af Henning Kraiberg Knudsen, der mente, at de overflødige i amtskommunerne i vidt omfang var regnskabsfolk. På et spørgsmål fra Jørgen Rendsvig i tilknytning til bemærkningerne om ingeniøruddannelserne udtalte Lars Mortensen, at man så vidt muligt undgik at knytte institutioner til universiteter, idet institutionernes virk- somhed i så fald havde en tendens til at blive forskningsorienterede. Byrnard pegede på, at mange undersøgelser viser, at folkeskolelærer- uddannelsen her i landet er utilstrækkelig. Finland er altid nr. 1 i de undersøgelser, der placerer Danmark lavt. Kan det skyldes, at de lærere, der i Finland underviser i folkeskolen, er universitetsuddannede? Og hvis ja, kan vi så lære noget af det?

Ad dagsordenens pkt. 4. Pensioneret kontorchef Ida Dybdal: Løst og fast om pensionisttilværelsen

Ida Dybdal fastslog som udgangspunkt, at hun har det herligt som pensionist. Hun savner ikke ansvaret eller den indflydelse på uddannelsesvæsenet, der er forbundet med en kontorchefstilling.
Hun indledte med at nævne nogle ting, der gør hende til en atypisk pensionist:
1) Hendes civilstand. Hun er single og har ingen familiære forpligtelser
2) Hun interesserer sig ikke for rejser
3) Hun interesserer sig ikke for madlavning som en hobby eller en kunst.
Når man ved, hvor meget familien, rejser og madlavning fylder i andre pensionisters liv, er det klart, at hun har megen tid til sine interesser.
Hun havde i sin arbejdsalder haft mange hverv i bestyrelserne for litterære selskaber (Oehlenschlägerselskabet, Heibergselskabet bl.a.), men hun havde nu frasagt sig disse hverv.
De interesser, som hun dyrker og som har givet sig udslag i flere bøger, er lokalhistoriske, og hun fokuserer på det Østerbro, som hun selv bor i – i en lejlighed på Østerbrogade – over for Sortedamsøen. Mellem hendes lejlighed og Trianglen ligger Rosenvængets villakvarter – hvor der stadig er mange villaer tilbage. Hendes bøger er
I genskæret af Amaliegade
- gengivelse af en brevveksling mellem to brødre, hvoraf den ene tjenstgjorde nogle år som jurist i provinsen og af sin ”hjemmeblivende” broder underrettes om forholdene ”hjemme” i København, og
Skjold Børgesens villa på Østerbrogade
- historien om en villa Østerbrogade 108, der lå, hvor Willemoesgade munder ud i Østerbrogade; bogen er opkaldt efter Skjold Børgesen, der ejede og beboede villaen i årene 1873 – 1895, da den blev solgt til nedrivning.
Ida Dybdal har en interesse, som er uhyre nyttig for en forfatter, men som hun selv betegner som bizar: Korrekturlæsning.
Som sekretær i Heiberg-selskabet fik hun som første opgave at læse korrektur på Henning Fengers bog om Heiberg, og hun har som sekretær i litterære selskaber læst korrektur på værker om Parforcejagtstier i Nordsjælland, Perspektivkassens oprindelse og Rosenvængets villakvarter.
Researcharbejdet i forbindelse med hendes værker medfører besøg på arkiver og biblioteker. Hun har også været i flere af de boliger, der har tilknytning til hendes værker.
Ida Dybdal dyrker ikke sport, men hun får rigelig motion ved - konstant at gå fra skrivebord til reol,
- at bo på tredje sal i en ejendom uden elevator,
- at passe sit sommerhus i Tisvilde, og
- at besøge sin store familie.

Hun afsluttede med at fortælle om en anden interesse: Teaterbesøg, som nu har udviklet sig til udelukkende operabesøg.
Ida Dybdal glædede formanden og sekretæren ved at forære dem hver en af sine bøger.
Mødet hævedes kl. 18.00
Referent: Michael Ørnø