Beretning over Havnerundfart med Peter Olesen torsdag den 18. maj 2006 kl. 21.00 – 23.00.
Deltagerne samledes torsdag den 18. maj 2006 kl. 20.30 foran Havnerundfartens anløbsbro på Gammel Strand i pragtfuldt solskinsvejr, som holdt sig indtil solnedgang. Efter betaling og udlevering af billetter steg vi ombord i båden, der heldigvis var overdækket.
Der var afgang kl. 21.00 præcis, og på det tidspunkt begyndte Peter Olesen sit indlæg, der uden mindste ophør varede til kl. 23.00, da vi landede ved anløbs- og ankomstbroen.
Ruten
Det vil nok føre for vidt – som man siger, når man ikke kan huske, hvilke guldkorn der er sagt – at referere omviserens beretning. Lad mig starte med at fastslå ruten: Fra Gammel Strand, under Højbro, Holmens Bro og Børsbroen, under vejoverføringen af Niels Juels Gade og ud i havneløbet; over dette ind i vandløbet mellem Christiansholm og Arsenaløen til højre, Dokøen (med Operaen) og Frederiksholm til venstre og under Værftsbroen, derefter svingede vi til venstre – langs kanonbådshusene på venstre hånd – til venstre igen mellem Frederiksholm og Nyholm under vejoverføringen af Danneskjold Samsøes Allé - og ud i havneløbet; så gik det mod nord og ind i Frihavnens Nordbassin, ud igen og så sydpå, forbi Mellembasinet ind i Vestbassinet og ud af dette, ind i Østbassinet og så under en vejoverføring af Langelinie Allé ud i havneløbet; videre forbi Lystbådehavnen, Den lille Havfrue, Kastellet, Gefion Springvandet, Amaliehaven, Amalienborg og Marmorkirken, Larsens Plads og Kvæst- husbroen; så drejede vi til venstre ad Trangraven - mellem Christiansholm og Christianshavn - og derefter til højre ad Christianshavns Kanal, som vi fulgte under vejoverføringen af Torvegade til enden, hvorefter vi svingede til højre langs Hammershøjs Kaj (forbi David Balfours gade) ud i havneløbet; derefter til venstre mod syd under Langebro indtil Gasværkshavnen, hvor vi vendte om – nordpå igen; da vi nåede Frederiksholms Kanal sejlede vi ind ad denne under Prinsens Bro, Marmorbroen og Stormbroen til ankomsstedet ved Gammel Strand.
(For at friske hukommelsen op har jeg læst Peter Olesens bog om Københavns Havn. Nogle af de bemærkninger, jeg tillægger ham, har han muligvis ikke sagt under turen; i så fald har jeg dem fra bogen, så han kunne altså have sagt dem)
Fra start gennem Holmen til Nordhavn
Da man på turen passerer en grusom mængde holme, nævntes det for fuldstændighedens skyld, at vi overfor anløbs-/afgansbroen havde Slotsholmen. Højbro er tegnet af Dahlerup og forsynet med delfiner og løvehoveder - vi fik udpeget barnesutten i en løvemund. Derefter placeringen af Suste Bonnéns gruppe Agnete og Havmanden – som for tiden var til restaurering, og som Københavns Kommune ofte forsømmer at belyse; Gustmeyers Gård, hvor Niels Bohr er født. Holmens Kanal var en vandvej, en kanal, indtil ca. 1800. Peter Olesen betragter opfyldningen som en ulykke. Slotsholmsgade var også vandførende.
Vi kunne se mange ministerier: Finansministeriet i Slotsholmsgade og på række i Holmens Kanal: Forsvarsministeriet, Socialministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen (i det tidligere Overformynderi). Tietgens Hus (tidligere Privatbanken) og Nationalbanken. Og så var vi så vidt, at vi kunne se Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads. Udenrigsministeriets bygning fik ikke god omtale. Façaden mod havneløbet – uden vinduer – blev fremhævet som helt forfærdelig ”Udenrigsministeriets trøstesløse og vinduesløse gavl, der er lige så dødssyg og ligegyldig at skue som bagsiden af en broklap.”
Så var der mere ros til Vor Frelsers Kirke, som er tegnet af Lambert van Havn, tårnet af Laurids de Thurah. Og Christianskirken, som er tegnet af Eigtved. Videre forbi Eigtveds Pakhus (en pænere del af Udenrigsministeriet), Philip de Langes Palæ, Arkitekternes Hus, Gammel Dok. Og så kom vi til det hus, der kaldes Det hvide Snit. Gavlen mod vandet er vinduesløs – dog er der franske altaner uden for køkkenet, og der var da to damer, der vinkede til os. De er også i bogen. Enten står de der altid eller også bliver de varskoet ved hver bådafgang. Grønlands Plads, Dansk Polarcenter og Operaen på Dokøen. Så var vi nået til Nyhavn, som vi sejlede ind i. Nyhavn er en 300 år gammel gravet kanal. På Kgs. Nytorv fik Store Nordiskes Hus og Redtz Thotts Palæ (fransk ambassade) et ord med på vejen. Og vi fik at vide, at haven bag Charlottenborg i sin tid nåede helt ned til stranden. Nu er der bare Kunstudstillingsbygningen af Meldahl.
Vi blev henledt på De Konservatives Hus, Gedser Rev Fyrskib, Sømandshjemmet med kirke. I pakhusene for enden af Nyhavn på den sydlige side er der indrettet hotel – ”71 Nyhavn Hotel” og derefter Admiral Hotel. Så var vi nået til en anden af Peter Olesens idiosynkrasier: 'Møgskuret', et papirlager opført på Christiansholm. Møgskuret er grimt, som en af byens få bygninger belyst om natten, det tager udsigten fra de smukke arsenalbygninger på Arsenaløen og for at få plads til 'skuret' nedrev man en smuk mastekran. På Arsenaløen så vi Kanonbådsskurene og bagved dem Filmskolen, TorpedoHallen, som er ombygget til luksuslejligheder – ”10 minutter fra Højbro Plads” (hvis der ellers er transportmuligheder) - Vi fik et kig til Frederiks Bastion, som ligger ud til Stadsgraven – under vejoverføringen mellem Arsenaløen og Nyholm af Danneskjold-Samsøes Allé. Vi fik et kig mod Operaen, hvorom det blev understreget, at den er uden adgangsmuligheder.
Det er måske en lidt overdreven beskrivelse af, at adgangsforbindelserne for tiden ikke er helt tilstrækkelige. Operaen ligger på linien Frederikskirken – Amaliensborg Plads – Amaliehaven.
Mellem Amaliehaven og Toldboden ligger Det blå Pakhus og Det gule Pakhus, som begge huser ejerlejligheder, Vestindisk Pakhus, som rummer Afstøbningssamlingen, kendetegnet ved kobberafstøbningen af Michelangelos David. Afstøbningssamlingen er kun åben én gang ugentlig – om onsdagen. Hurtigt efterfulgt af Mærsk Møllers kontorhus, som ikke fik rosende ord. Nordre Toldbod, som nu er havnens administrationsbygning, med de små pavilloner.
På Holmen-siden – på Nyholm –så vi Under Kronen, Philip de Langes mastekran og yderst mod nord Batteriet Sixtus. Dernæst følger Refshaleøen med de hvide skulpturer. Refshaleøen er egentlig ikke en ø, da den er landfast med Amager. Her fulgte et indlæg om glæden ved at have en husbåd på Holmen og oplysning om, at en halv million borgere ansøger om kajplads til en husbåd. Kommunen har hidtil ikke været så imødekommende, men nu lysner det.
Vi fik bl.a. udpeget en tidligere færge – Fursund – som er indrettet til beboelse. Vi passerede Langelinie med kig til Den engelske Kirke (St. Albans) og Den svenske Kirke (Gustafskyrken), Eva & Niels Koppels Langeliniepavillon, Kastelskirken. Kastellet er Verdens ældste kaserne, der stadig er i brug. Frihedskæmpermonumentet, Dahlerups pakhuse på Langelinie, som nu er indrettet til at huse smarte butikker – til benefice for krydstogtspassagerer. Heromkring skulle man også kunne se 'Kobberhuset', som er sæde for advokatfirmaet Svane, Grønborg og Plesner.
Yderst på Langelinie er FIH(?)'s hovedsæde, tegnet af '3 gange Nielsen'. Vi havde nu kig til Flakfortet og Middelgrunden. Flakfortet var i trediverne indrettet til forlystelsessted. Vi sejlede ind i Nordbassinet, som ligger ud for Nordhavn Station, og hvor man på Marmorkajen kan se UNICEF's pakhus, Told & Skat – nu vist bare Skat - bag Nordhavns Station, A.P.Pensions kontorhus, Svanemølleværket, Paustians Hus, Peter Justesens Hus, Oslobådens anløbsplads.
Fra Nordhavn gennem Christianshavn
Ude af Nordbassinet sejlede vi forbi Mellembassinet ind i Vestbassinet forbi Dampfærgevej og Amerika Kaj, ud igen og ind i Østbassinet. (De to bassiner udgør Søndre Frihavn) Vi ser 'Domkirken', øgenavn for et tidligere pakhus med to tårne, nu domicil for Amtsrådsforeningen, Advokaterne Kromann & Reumerts og Advokaterne Bech-Bruun og Dragsteds domiciler. Dahlerups Pakhus (et andet end pakhusene på Langelinie) er sæde for Erhvervs- og Boligstyrelsen. Vi sejler nu under vejoverføringen af Langelinie Allé ud i havneløbet, forbi Lystbådehav-nen, Den lille Havfrue, Gefion Springvandet – med lys på - Larsens Plads med Amaliehave og Amalienborg, ved Kvæsthus broen ser man den nye teaterbygning under opførelse – og så gik turen ind imellem Christiansholm og Christianshavn ad Trangraven og så straks efter op ad Christianshavns Kanal. (Og så forhindrede mørkningen videre referatskrivning). På Grønlandske Handels Plads genså vi Dansk Polarcenter. På Islands Plads – på sydvestsiden af kanalen eller 'oven vandet' - ser man Lejerbos gule etageejendomme, hvis gavle imod vandet er helt vinduesløse – efter Peter Olesens beretning, fordi lejerbo ikke ville have, at lejlighederne ud imod vandet skulle have bedre udsigt end lejlighederne ind imod land.
På samme side så vi Aladdinbyggeriet med glasudestuer med bindingsværk. Over for Aladdinhusene ligger ejendommen Den gule Misundelse; øgenavnet fordi dette hus er opført med både altaner og vinduer mod vandsiden, i modsætning til Lejerbos ejendomme Det hvide Snit og på Islands Plads. Nu kommer man – oven vandet – til Søkvæsthuset, der nu er sæde for Søfartsstyrelsen. Naboen er Orlogsmuseet.
Christianshavns Kanal har en række husbåde, og Peter Olesen udpegede Laust Nørgaards toetages husbåd. Ved Wilders Kanal for enden af Wilders Plads ligger Prinsesse Maries Hjem for gamle Sømænd og Sømænds Enker. Peter Olesen udpegede også ejendommen Christianshavnergården ved Vor Frelsers Kirke. Efter Skt. Annæ Gade-overføringen kommer vi – stadigvæk på 'oven vandet' siden – til Sandkagen og Lagkagehuset. Det sidstnævnte er almindeligt kendt, det ligger på pladsen, hvor tidligere Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset lå – Sandkagen er net uden at være prangende.. Efter Torvegadeoverføringen og Christianshavns Torv kommer vi - på 'oven vandet' siden - til Heerings Gård, der i dag ejes af Nordea, der anvender den til repræsentative formål.
Over for på 'neden vandet'siden ligger en del bygninger fra B&W-tiden. På 'neden vandet' siden ser vi Stanleys Gård, nu menighedshus for Christianskirken og Vor Frelsers Kirke. Området mellem Torvegade – Overgaden neden vandet – Hammerichs Kaj – er Christiansbro, der i centrum har Christianskirken. Den har på et sted samlet alter, prædikestol derover og øverst orgel. Vi sejlede ad Hammershøjs Kaj ud i havneløbet og passerede – over for Christiansbro – Appleby Plads med ejendomme med overbyggede altaner.
Christians Brygge, Kalvebod Brygge og Islands Brygge
Ude i havneløbet igen ser vi på Christians Brygge Den sorte Diamant. Det kgl. Bibliotek består af 3 byggerier, det oprindelige byggeri fra 1906, tegnet af Hans J. Holm, Preben Hansens (kgl. bygningsinspektør) uheldige tilbygning fra 1968 – 70 og Den sorte Diamant af Schmidt, Hammer & Lassen.
De forskellige bygningsdele er forbundet med 'svævende smutveje', - begrebet optog Peter Olesen meget, og til hans begejstring er det nye byggeri i havnen velforsynet med 'svævende smutveje'. På sydsiden ligger den nyetablerede Søren Kierkegaards Plads med Christian IV's Bryghus, Tøjhusmuseet og Isted Løven. Vi kunne dårligt se det hele, ”for alt her henligger i totalt mørke, når mørket falder på – dog ikke genboen DANISCO”. På Christiansbro ligger Ørkenfortet, tegnet af Palle Suenson til B&W i 1962, og det store NORDEA-byggeri af Henning Larsen. Et byggeri med mange 'svævende smutveje'.
Under Langebro og videre mellem Islands Brygge og Kalvebod Brygge. På Islands Brygge har vi havnebadet, som til Peter Olesens (og formentlig også brugernes) fortørnelse lukker sæsonen præcis 1. september, Kulturhuset Islands Brygge og det gamle træbådeskrog 'Pinen', som bruges til tag over en musiktribune. Kalvebod Brygge har bygningerne Nykredit – foran de gamle Nykredit-byninger ved Politigården, Hotel Marriott – ”en træls hotelbygning, der aldrig burde have set dagens lys”, Ingeniørernes Hus, ”der stritter i alle retninger”, endnu en række funkisbygninger og så – længst ude ”gyseren over alle gys – Fisketorvet”. ”
Bag alt dette nye, triste ser vi Postterminalen og Godsterminalen, trist og gråt og skamfuldt byggeri”. På Islands Brygge ser vi Pressesiloen, som er en rest fra den nedlagte Soyakagefabrik. Pressesiloen er indrettet til beboelse. Der er indsat vinduer og tilføjet altaner – og selvsagt er der kommet helt ny indmand. Håndværkets Hus er nabo til Pressesiloen. Bag disse huse holder Sundhedsstyrelsen til. Og Lægemiddelstyrelsen. Wennbergs Silo og LO's nye hovedsæde afslutter byggeriet på Islands Brygge.
Nu var vi nået ud til Gasværkshavnen, og her sluttede turen, dvs. vi vendte om og sejlede tilbage.til Frederiksholms Kanal, som vi sejlede ind i. På højre side har man Christian IV's Bryghus, over for på venstre side har man Materielforvalterboligen, Foderknægthuset og Materielgården, bygget af hofbygmester G.D. Anthon, og stadig benyttet til æres-, kunstner- og legatboliger for billedkunstnere og arkitekter, men mesten- dels til billedhuggerskole under Akademiet for de skønne kunster. Læn- gere oppe ad kanalen har vi til højre Thomas Havnings Ministerialbyg- ning og lige før Prinsens Bro Staldmestergården. Overfor til venstre har vi Artilleri- eller Hestgardekasernen, opført af hofarkitekt Andreas Kirkerup.
Sidste hus før Prinsens Bro er Wedells Palæ, som ejes af Irene Wedell-Wedellsborg, som ”er den sidste danske herremand, der stadig har råd til at bevare sit gamle palæ i hovedstaden”. Efter Prinsens Bro har vi til højre Christiansborgs ridebane. Ridebanebygningerne er tegnet af Häusser (som fik lov til at bygge noget af Christiansborg, medens hans efterfølger Eigtved byggede det meste). I disse bygningers runding ligger de kgl. stalde og remiser. Lejlighederne på 1. sal er tjenesteboliger, og i krumningen ved Stormbroen bor hofmarskallen. På den lige del ligger Hofteatret mod Tøjhusgade og overfor Ridehuset. Mamorbroen er opført af Eigtved. På venstre side efter marmorbroen har vi Prinsens Palæ. Man fristes til at sige: med nød og næppe nåede vi under Stormbroen, men man ved jo, at det kan lade sig gøre.
Ud over, at Peter Olesen nævnte Kulturministeriets smukke bygning, var der ingen kommentarer til Nybrogade, som rummer mange andre smukke bygninger, for mørket var nu totalt. Det er en af Peter Olesens kongstanker, at København har så mange bygninger og monumenter, som vi kan være stolte af og som fortjener at blive belyst om aftenen. Han sammenlignede København med Paris – han har netop skrevet en bog med sammenligning af de to byer med særlig vægt på forskellen i belysning.
Efter en fortjent applaus tog vi afsked med Peter Olesen og hverandre, nogle købte måske hans bog om havnerundfarten, og derefter famlede vi os i mørket frem til midlerne til den videre transport.