Beretning over udflugt til Ørestaden lørdag den 24. september 2005 kl. 14.45.

Forventningsfulde deltagere samledes lørdag den 24. september 2005 kl. 14.45 foran Ørestadsselskabets lokaler Arne Jacobsens Allé 17. Der var 34 tilmeldte, men 6 var udeblevet.

Kl. 15 blev vi hentet af selskabets arrangementschef, Bent Warming, der ledte os ind i foredragssalen, hvor han meget professionelt håndterede panelet, der regulerede gardiner for vinduerne, slukning af lyset i salen og lysbilledfremvisning.

Foredrag
I slutfirserne sagde daværende overborgmester Kramer, at der kun var én aktiv havnekran, og det var kranen, der blev brugt til elastikspring. På det tidspunkt herskede der en umådelig stor arbejdsløshed – det var derfor lige vand på politikernes mølle, da Annegrete Voss omtalte den latente værdi i kommunens og statens store arealer på Amager.

Finansminister Henning Dyremose var med på et tiltag til udnyttelse af arealerne, og i 1990 kom 1) aftalen om Øresundsbroen og 2) idéen om København som metropol i Øresundsområdet. Forberedelserne til broen har jo været ganske tidkrævende, og miljømyndighederne – herunder den svenske Vattendomstolen - har nøje fulgt projekteringen og opførelsen af broen. Forberedelserne bar frugt: Gennemstrømningsforholdene er blevet forbedret ved anlægget af Peberholmen.

1992 fik vi loven om Ørestaden og 1993 dannedes Ørestadsselskabet. Aktierne er fordelt mellem staten og Københavns Kommune i forholdet 55 – 45. Indskudskapitalen i Ørestedsselskabet var arealerne, og selskabets indtægt skulle komme fra bortsalg af jorderne, senere suppleret med indtægter fra Metroen. Udgifterne – fx. til Metroen og Administrationsbygningen – skulle finansieres ved lån, (Ørestadsselskabet har været i stand til at opnå lån til fornuftige renter.)

Som en af sine første opgaver afholdt Ørestedsselskabet en international konkurrence om Plan for den nye bydel. Det vindende planforslag skitserede en bydel som ”en pendant til Københavns gamle centrum” – Frederiksstaden.

Ørestaden har tre hovedområder:

1. Grønjordssøen
Området nærmest centrum omkring Grønjordssøen bliver til parkanlæg, bl.a. med strandpark. Beliggenheden gør jo København til noget af en Metropol: Hvor ellers kan man fra centrum komme til stranden, fx. Femøren på 20 minutter? I den forbindelse kan det nævnes, at der er brugt 1 mio. kubikm. sand til den nye strandpark.

2. Cityområdet
er placeret, hvor motorvejene krydses, og her ligger Metro Ørestad. I dette område placeres også det nye Københavns Universitet på Amager. Det gamle KUA var et midlertidigt byggeri og skønnes nu at have så lidt værdi, at man roligt kan rive det ned, når det nye er færdigt.

3. Vestamager
rummer bl.a. Kalvebod Fælled, der er et opfyldningsprojekt fra 2. verdenskrig og dobbelt så stort som Jægersborg Dyrehave. Dette område bliver et rekreativt område.

De tre områder holdes sammen af en kanal, der slynger sig igennem området. Kanalen standser brat ved Grønjordssøen

Områderne holdes også sammen af Metroen, som forbinder det øvrige København og Ørestaden. Togstammerne i metroen er mindre end togstammer normalt – til gengæld går togene meget hyppigt. Metroen forventes færdig i 2007.

Ørestadsselskabet har i alt 863.000 kvm. areal, hvoraf der nu er solgt knap 25%. Erhvervslivet er begejstret for Ørestadens City: Her er motorvej og jernbane og nem adgang til lufthavn. Så der har være gang i salget. Ørestaden har ca. 36% af erhvervsarealet i København.

Ferring Medicin var første kunde. Ørestedsselskabet betingede sig adgang til at vælge arkitekt, og valget faldt på Henning Larsen. Ørestad Gymnasiet er det første gymnasium i Københavns Kommune i 20 år. Gymnasiet er klar til brug i 2006.

DR har et meget omtalt byggeri med en koncertsal – tegnet af den franske arkitekt Nouvel.

Rundvisning
Under rundvisningen så vi først den centrale plads, der falder fra et punkt omkring Metro Ørestad. Faldet bevirker bevægelse i vandet i kanalerne. Bent Warming henledte opmærksomheden på den rige anvendelse af granit – helt lys granit, som er indforskrevet fra Kina, og som benyttes til kantsten, som er 30 cm. høje – over jorden.

Efter en tur med metroen, der på strækningen fra Ørestaden til Islands Brygge er en højbane, så man har en storslået udsigt over Ørestaden og byggeriet, steg vi af ved stationen Universitetet (der er næstnærmeste station ved universitetet.). Herfra gik vi til stationen Islands Brygge og undervejs så vi DR’s kæmpebyggeri af den nye DR-by, Lars Åkirkes monument – en stor mur – for Ørestaden, Københavns Energi. Vi var ovenikøbet inde i IT-Universitetet, så Tietgen Kollegiet – som er bygget efter inspiration af cirkel-landsbyer, som bruges af et kinesisk folk, og den nye del af KUA.

Arrangementet sluttede ved nedgangen til Metro Islands Brygge.

København, den 29. september 2005.

Michael Ørnø